EU4Journalists.eu is currently not updated. We hope to be back soon.

eu4journalists

select your language

Landbrug – Fiskeri - Fødevarer

1. Fælles landbrugspolitik (CAP)

Emner:

  • Fremtidens landbrug i et udvidet EU
  • Energiafgrøder som en vigtig sektor
  • GMO og fødevaresikkerhed
  • Bekæmpelse af falske krav om produktionsstøtte
  • Kommende revision af den fælles landbrugspolitik

EU's landbrugspolitik stammer helt tilbage fra 1957, hvor grundlæggerne af Rom-traktaten – med efterkrigstidens fødevaremangel frisk i erindringen - definerede de generelle mål for en fælles landbrugspolitik. Principperne og mekanismerne bag den fælles landbrugspolitik (CAP) blev adopteret af de seks grundlæggere af det Europæiske Økonomiske Fællesskab, og politikken trådte i kraft i 1962.

CAP blev skabt for at gøre Europa selvforsynende. De grundlæggende principper har i årevis været de samme: garanterede priser for landbrugsprodukter – ofte over verdensprisen – og tilskud baseret på kvantiteten af produktionen med kun ringe bekymring for problemet med overproduktion.

CAP har været den mest integrerede politik i EU. I 1970'erne gik næsten 70 % af det samlede EU-budget til landbruget. Efter en række reformer er udgiftsniveauet nu faldet til 35 % for perioden 2007-2013. I samme periode er der tilflydt flere midler (9,7 %) til udvikling af landdistrikterne og til udvidelse af EU's andre ansvarsområder.

Den første bølge af landbrugsreformer formindskede overproduktionen, jævnede smørbjerge med jorden og tømte mælkefloder. Men i 2002 var der en række årsager til, at det var nødvendigt at lave en gennemgribende revision af landbrugspolitikken – f.eks. flere fødevarekriser, EU's planlagte udvidelse mod øst, Verdenshandelsorganisationens indsigelser og strategien om bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på Göteborg-topmødet. Året efter præsenterede daværende landbrugs-, fiskeri- og fødevarekommissær Franz Fischler en reformpakke, som han kaldte den største forbedring af landbrugspolitikken nogensinde. Hovedforslagene var disse:

  • Droppe koblingen mellem støtte og produktion
  • Høje krav til standarder for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd for at kunne opnå støtte
  • Flere penge til udvikling af landdistrikterne i modsætning til direkte støtte og markedsstøtte
  • Lavere priser for en række sektorer

Efter en ophedet debat gik landbrugsministrene med til reformen. Selv om forbindelsen mellem landbrugsstøtte og produktionsmængde ikke blev helt afskaffet som forslaget ellers lød på, så skete der en stor omvæltning, hvorefter størstedelen af landmændenes indkomst nu stammer fra direkte støtte baseret på størrelsen af deres bestand og ikke på produktionsmængde.

Reformen forberedte også EU på den såkaldte Doha-forhandlingsrunde under Verdenshandelsorganisationen (WTO) om liberalisering af den internationale handel, hvor EU tilbød helt at have afskaffet eksportstøtten fra 2013. Forhandlingerne blev sat på standby i 2006. Uanset resultaterne forbliver EU verdens største importør af fødevarer især fra den tredje verden.

En række følsomme sektorer blev holdt ude af reformen i 2003, nemlig sukker, vin, bananer og andre frugter og grøntsager. Siden da blev der i 2005 vedtaget en gennemgribende sukkerreform og i 2006 og starten af 2007 fremlagde Kommission reformforslag for vin og bananer samt frugt og grøntsager.

Under Barroso-Kommissionen overtog den danske EU-kommissær Mariann Fischer Boel rorpinden i det, der nu hedder Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne. Hendes mål er bl.a. høj fødevarekvalitet og –sikkerhed, effektiv udnyttelse af Politikken for Udvikling af Landdistrikterne 2007-2013, energiafgrøder og en forenkling af CAP og mindre bureaukrati.

Udvidelsen af EU fra 15 til 27 medlemmer har også bragt nye udfordringer for den fælles landbrugspolitik – antallet af landmænd i EU er således steget med over 70 %.

Landbrugsorganisationerne har været glade for EU's beslutning om at sætte et mål for, at mindst 10 % af transportbrændstoffet i 2020 skal komme fra biobrændstoffer. Dermed har EU givet landbruget mulighed for at spille en større rolle i kampen mod klimaforandringerne, vurderer COPA, der er landbrugets europæiske organisation.

EU-lederne er enige om at tage et kig på landbrugspolitikken igen i 2008. Og i 2009 skal EU-budgettet gennemgås, hvilket formentlig vil få indflydelse på landbrugspolitikken efter 2013.

back to top